Velkommen til AIACE-Danmark
AIACE er en forening af tidligere ansatte ved EU-institutionerne. Foreningens væsentligste opgaver er at:
- varetage medlemmernes interesser over for EU-institutionerne
- samarbejde med de europæiske institutioner på disse områder
- bidrage til diskussion om den europæiske integration
- bistå medlemmerne i deres forbindelser med de danske myndigheder
- opretholde og udvikle venskabelige forbindelser mellem medlemmerne indbyrdes og mellem dem og aktive tjenestemænd samt give tidligere kollegaer lejlighed til at mødes
Foreningen udsender jævnligt orienteringsbreve med aktuelle oplysninger. Herudover udgives et VADEMECUM, som giver medlemmerne en samlet oversigt over de fleste forhold, der er relevante for EU-pensionister, både i forhold til EU-institutionerne og de danske myndigheder.