VED DØDSFALD – praktiske oplysninger
Man bør så vidt muligt i tide forberede sine efterlevende på de praktiske og administrative forhold, de specielt bør være opmærksomme på.
Ved dødsfald vil afdødes konto straks blive spærret for udgående betalinger (men ikke lukket for indbetalinger).
Anmeldelse til EU
Hvis afdøde modtog pension eller anden ydelse fra EU, eller hvis afdøde var en pensionsmodtagers ægtefælle, barn eller anden person, for hvem pensionsmodtageren modtog forsørgertillæg, skal dødsfaldet anmeldes, bedst ved fremsendelse af en kopi af dødsattesten til Kommissionens pensionsafdeling via email: PMO-Survie@ec.europa.eu eller telefonisk: +32 2 29 52017, fax: +32 2 29 65373 eller med posten (MERO PMO4, 41 Av. de Tervueren, B-1049 BRUXELLES).
Hvis afdødes hjeminstitution var Europa-Parlamentet, Domstolen eller EØSU, skal pensionsafdelingen i hjeminstitutionen også underrettes, se kontaktoplysninger i afsnit 4.7 i Vademecum.
Begravelsesgodtgørelse
Omkostningerne ved begravelse eller bisættelse kan let løbe op i betragtelige beløb. En typisk bisættelse koster mindst 30.000 kr. Der kan opnås tilskud hertil fra følgende kilder:
• Den danske sygesikring
Afdødes eventuelle formue indvirker på hjælpens størrelse. Var afdøde født før 1. april 1957, udgør begravelseshjælpen dog altid mindst 1.050 kr.
Hvis der medvirker bedemand, vil denne påtage sig at hæve begravelseshjælpen.
• EU-Sygekassen
Ved en tilsluttets død udbetales der en fast godtgørelse på 2.350 EUR, jf. artikel 72 i vedtægten og artikel 25 i den fælles sygeforsikringsordning. Hvis det er en supplerende dækket ægtefælle, der er afgået ved døden, nedsættes godtgørelsen med det beløb, der er modtaget i tilskud fra det offentlige (normalt 1.050 kr.). Den tilsluttede skal i denne situation selv ansøge om godtgørelsen ved indsendelse af bedemandens regning, lettest via JSIS online eller pmo-rcam-bru-frais-funeraire@ec.europa.eu.
Godtgørelsen udbetales normalt kort tid senere. Den indbetales på den tilsluttedes egen konto, hvis det er en ægtefælle eller et forsørgelsesberettiget barn, der er afgået ved døden. Hvis det er den tilsluttede selv, der er død, og der er en efterlevende pensionsberettiget ægtefælle, vil den som oftest blive indbetalt på den efterlevendes konto, der derfor bør oprettes snarest muligt. Er der ikke nogen ægtefælle, vil den normalt blive indsat på den tilsluttedes sædvanlige konto. Er denne konto allerede lukket, udbetales den til de efterladte børn eller enhver anden person, som godtgør at have betalt for begravelsen. Der skal i så fald udfyldes nogle formularer, så det er lettest ikke at lukke kontoen for hurtigt.
Pension
Har en EU-pensionist ved sin død ingen pensionsberettigede efterladte, ophører pensionen med udgangen af den måned, hvor dødsfaldet finder sted.
Efterlader pensionisten sig imidlertid en ægtefælle og/eller eventuelle uforsørgede børn, vil den sædvanlige ydelse fra EU, som afdøde hidtil modtog, fortsat blive udbetalt i yderligere tre måneder efter den måned, hvor dødsfaldet fandt sted, men på den efterladtes nye konto, der bør oprettes snarest muligt.
Efter udløbet af de tre måneder er den efterlevende ægtefælle normalt berettiget til en efterladtepension på ca. 60% af den ydelse, som afdøde modtog. Efterladtepensionen udgør mindst 35 % af den sidste grundløn, den afdøde modtog, men kan dog ikke overstige den pension, som afdøde modtog på sin dødsdag, og hvis der efterlades uforsørgede børn, vil disse endvidere have ret til børnepension. Indgår den efterlevende ægtefælle senere et nyt ægteskab, bortfalder retten til efterladtepension. Den efterlevende får dog som kompensation udbetalt en affindelsessum svarende til to års efterladtepension, medmindre der stadig er uforsørgede børn efter den afdøde. Udbetalingen af affindelsessummen overføres som et engangsbeløb til den sædvanlige konto inden for nogle måneder efter fremsendelsen af den nødvendige dokumentation.
Det er ifølge de gældende regler en betingelse for at få efterladtepension, at ægteskabet enten havde varet mindst ét år, inden tjenestemanden gik på pension, eller – hvis ægteskabet blev indgået efterfølgende – at det på tidspunktet for dødsfaldet har varet i mindst fem år. EU-Domstolen har dog i sag T-315/19 erklæret femårsreglen for diskriminerende (for aktive tjenestemænd er fristen blot ét år) og bestemt, at den ikke skulle finde anvendelse i den givne sag. Kommissionen har appelleret, og skulle de også tabe appelsagen, vil tilfælde, der opstår efter den første dom, også være omfattet af den nye praksis, men dommen vil ikke i øvrigt have tilbagevirkende kraft.
En separation har ingen retsvirkninger i forhold til pensionsretten, så længe parterne ikke er skilt. En frasepareret ægtefælle har altså samme ret til efterladtepension som en samlevende ægtefælle.
En tidligere ægtefælle, der ved dødsfaldet havde ret til underholdsbidrag fra den afdøde, har også ret til efterladtepension. Pensionsbeløbet deles efter omstændighederne mellem de forskellige berettigede i forhold til hvert ægteskabs varighed. En tidligere ægtefælle kan dog aldrig modtage en efterladtepension, der er større end det hidtidige underholdsbidrag. For nærmere detaljer henvises til vedtægtens artikel 80 og bilag VIII, kapitel 4.
Såvel efterladte- som børnepension er fritaget for national beskatning, da den beskattes af EU, jf. afsnit 3.4. i Vademecum.
EU-Sygekassen
Modtageren af en efterladtepension vil obligatorisk være tilknyttet EU-Sygekassen, og dækningen vil være mindst lige så god som før dødsfaldet. Hvis den tidligere tjenestemand først gik på pension efter at have nået pensionsalderen, vil den efterladte være primært dækket – også selv om den pågældende fortsat arbejder og tidligere kun var supplerende eller slet ikke dækket. Gik den tidligere tjenestemand imidlertid på pension før den normale pensionsalder, gælder den primære dækning kun, hvis den efterladte ikke har nogen ”indtægtsgivende erhvervsmæssig beskæftigelse”, jf. vedtægtens art. 72, stk. 2, henholdsvis 2a.
Modtageren af en børnepension kan være tilknyttet EU-Sygekassen (med primær dækning), men det er ikke obligatorisk.
Regninger kan fortsat indsendes til EU-Sygekassen også efter dødsfaldet, men det bør ske snarest muligt. En efterlevende ægtefælle, der ikke tidligere var selvstændigt medlem af Sygekassen, skal i de første tre måneder (indtil afdødes pension bliver erstattet af efterladtepension) indsende alle regninger med angivelse af afdødes pensionsnummer – også regninger, der vedrører den efterlevende ægtefælle selv. Refusionsanmodningen underskrives af ægtefællen eller den person, der varetager de praktiske ting, med klar angivelse af navn og relation/funktion i forhold til afdøde. Refusionen vil blive indbetalt på afdødes sædvanlige konto, der derfor ikke bør lukkes for tidligt.
Kort fortalt: Hvad gælder for de efterladte?
- Hvis afdøde var (primært eller supplerende) dækket af den fælles sygesikring, vil der blive udbetalt en fast begravelsesgodtgørelse på €2350 (evt. med fradrag af den danske sygesikrings tilskud).
- Afdødes pension ophører med udgangen af den måned, hvor dødsfaldet finder sted. Er der efterladte, vil afdødes fulde pension (inkl. evt. husstandstillæg) dog fortsat blive udbetalt i yderligere tre måneder efter den måned, hvor dødsfaldet fandt sted, men på den efterladtes nye konto, der bør oprettes snarest muligt.
- Efterladtepensionen/børnepensionen udbetales fra den fjerde måned efter den måned, hvor dødsfaldet fandt sted
- En efterladt ægtefælle/barn er normalt dækket af EU-Sygekassen på samme vilkår som den afdøde tidligere ansatte (vedtægtens art. 72, stk. 2, henholdsvis 2a).
- Ægtefællen og eventuelle forsørgelsesberettigede børn skal ved boopgørelsen betale arveafgift af
- afdødes faste ejendom i det land/de lande, hvor den befinder sig
- afdødes øvrige formue i det land, hvor afdøde var skattemæssigt hjemmehørende
- Pension, der udbetales af EU til en efterladt ægtefælle og til eventuelle forsørgelsesberettigede børn, er fritaget for national beskatning, da pensionen beskattes af EU.
Familien kan søge råd og vejledning ved henvendelse til AIACE-Danmark (email aiace@aiace.dk) eller til velfærdstjenesten (Assistance sociale) i afdødes hjeminstitution, eller evt. via pensionsafdelingen.
Link til udvidet liste over velfærdstjenesterne – de mest anvendte ses herunder.
Kommissionens velfærdstjeneste Tlf.: +322 29 59098 E-mail: hr-bxl-aide-pensionnes@ec.europa.eu eller hr-lux-assistants-sociaux@ec.europa.eu | Europa-Parlamentets velfærdstjeneste LUX: servicesociallux@ep.europa.eu Tlf.: +352 4300-22495/22591/27631 BRUX: servicesocialbru@ep.europa.eu Tlf.: +32 2 284 3575/2937/1480 |
Rådets velfærdstjeneste (Welfare Unit) Tlf.: +32 2281 6111 E-mail: unite.sociale.pensionnes@consilium.europa.eu Chef: Sveva BARBAGALLO E-mail: sveva.barbagallo@consilium.europa.eu Bureau retraités: Rosário Pratas, E-mail: rosario.pratas@consilium.europa.eu | Domstolens velfærdstjeneste (Droits statutaires et affaires sociales) L-2925 Luxembourg Chef: Costas POPOTAS E-mail: costas.popotas@curia.europa.eu Tlf.: +352 4303 4432 Fax +352 4303 2532 Céline WATRINET Tlf.: +352 4303 4584 E-mail: celine.watrinet@curia.europa.eu |